Dette indlæg kommer til at handle om nogle af de opgaver vi endelig har fået bedre tid til efter at vores sprogstudier nu er godt overstået. For mit vedkommende så er det, som er kommet til at fylde meget mere nu mit job på Casparicenteret i Jerusalem. Casparicenteret har et dobbelt formål om for det første at være et resursested for de Jesus-troende jøder. Der tilbydes undervisning, ledertræning og der udgives bøger og hæfter om forskellige emner. Den anden side af centerets formål er at være et videnscenter om messiansk jødedom, for kristne fra hele verden. Man vil gerne tiltrække studerende fra hele verden, som kan komme på centeret for at studere længere eller kortere tid og på den måde få et bedre indblik i hvem de messianske jøder nu er for nogen, men også for at få en bedre forståelse for vores fælles baggrund i jødedommen som den så ud på Jesu tid. Min opgave på centeret er at lede den side af centerets arbejde der handler om det sidstnævnte. Jeg har en fin titel af "Director of International studies" og rent praktisk består mit job af at sammensætte forskellige studieoplæg for udenlandske studerende. Lige nu arbejder jeg f.eks. på tre konkrete projekter. For det første er jeg ved at lægge sidste hånd på en folder om mulighederne for at være selvstuderende på Caspari Centeret for en længere eller kortere periode, og dernæst har jeg allerede nu i gang med at forberede to studieoplæg som skal afholdes næste forår. Det ene er et 4 ugers intensivt teologi-kusus for teologistuderene som Caspari Centeret tilbyder i samarbejde med Menighedsfakultetet i Oslo. Kurset skal indeholde først en uges undervisning i baggrunden for det Nye testamente, hvorefter der vil være en uges ekskursion rundt i landet for at se de forskellige historiske steder som der læses om. Dernæst vil der være en uges undervisning i baggrunden for det gamle testamente og til sidst en uges selvstudium. Et meget spændende projekt som jeg håber der er mange unge teologer der melder sig på. Det sidste projekt er et 10 dages kursus i mission, som tilbyder for Caspari-centerets partner organisationer. F.eks. Israelsmissionen, men hvor der også er plads til andre interesserede i Hvordan man tænker om Mission i dag. Kursets titel bliver noget med "Jøden Jesus, et lys til hedningerne" for at fokusere på både den jødiske baggrund for vores tro, men også at denne tro er for alle folkeslag, og at denne tro må få lov at forme sig efter den kontekst den optræder i.
Nå det var en lang smørre om hvad mine opgaver for fremtiden kommer til at bestå i. For nogen vil det sikkert virke lidt støvet, men jeg syntes det er meget, meget spændende. Og jo mere jeg får fornemmelse af hvem de Jesus troende er giver arbejdet mere og mere mening. De er en speciel gruppe som på en måde er lidt imellem to forskellige grupper. De har svært ved at blive accepteret af det jødiske samfund, og de er samtidigt lidt skeptiske over for de kristne og vil gerne fastholde at de er en speciel gruppe og altså ikke "kristne" men jøder er tror på Jesus. Der er derfor god brug for dialog og kontakt imellem os som brødre og søstre dog med hver vores egenart.
Nå nu blev det alligevel lidt støvet igen :-). Men for en teolog er det lige stedet at være.
Der er gode medarbejdere på centeret og vi har et rigtigt godt arbejdsmiljø. Og så er der for mig ikke noget mere spændende end at arbejde med hvordan budskabet om Jesus kommer til udtryk i forskellige sammenhænge. I den sammenhæng er det jo ekstra spændende at se og opleve hvordan budskabet igen er ved at brede sig ud i den jødiske sammenhæng som vi selv fik det fra i første omgang.