Kære alle.
Det er blevet tid for en lille hilsen her før jul. Jeg vil derfor gerne dele nogle tanker med jer, som jeg har haft vedr. en sang af det amr. lovsangsband Casting Crowns. I får lige teksten til de første to vers her:
"While you were sleeping"
Looks like another silent night
Above your deep and dreamless sleep
A giant star lights up the sky
And while you're lying in the dark
There shines an everlasting light
For the King has left His throne
And is sleeping in a manger tonight
Oh Bethlehem, what you have missed while you were sleeping
For God became a man
And stepped into your world today
Oh Bethlehem, you will go down in history
As a city with no room for its King
While you were sleeping
While you were sleeping
Oh little town of Jerusalem
Looks like another silent night
The Father gave His only Son
The Way, the Truth, the Life had come
But there was no room for Him in the world He came to save
Jerusalem, what you have missed while you were sleeping
The Savior of the world is dying on your cross today
Jerusalem, you will go down in history
As a city with no room for its King
While you were sleeping
While you were sleeping
Grunden til, at jeg er blevet rørt af disse ord, er, at jeg kun lytter til denne sang, når jeg er ude at løbe en tur.. ofte ved skumringstid, når mørket er ved at falde på. Det har været lidt mærkeligt at løbe rundt i Jerusalems gader og så høre disse ord sunget netop til Jerusalem! Her løber jeg rundt i mit nabolag, hvor der bor mange jøder og har disse ord i mine ører, mens jeg kan se på jøderne på gaden, som ikke kan høre ordene (af gode grunde: fordi de ikke har min MP3-afspiller i ørene!). Men ville de rigtig kunne høre ordene, selvom de hørte dem blive sunget? Ville de kunne høre og tro ordene om Jesus, som kom netop til dem, eller ville de sove væk fra det hele? Det er meget tankevækkende og giver god grund til netop af bede for, at jødernes ører og hjerter må åbne sig for ham, som kom for at frelse dem!
Den næste tanke, der opstår i mit hoved, er: hører jeg ordene? Ja, jeg hører dem jo rent fysisk og synger endda tit med på sangen (selvom det kan være lidt svært at gøre, når jeg løber), men når de ind i mit hjerte? Er jeg blevet så vant til at høre ordene om, at Jesus blev menneske og kom til jorden for at frelse os, at jeg i virkeligheden ikke rigtig lader det trænge ind? Forstår mit hjerte, at disse ord gælder også mig? At der var en god grund til, at Jesus blev født som menneske for 2000 år siden? At det ikke bare var for at være en god historie, som kunne bruges i krybbespil og julesange, men at der faktisk var en langt vigtigere årsag til det: fordi det var den eneste måde, hvorpå Gud kunne nå ind til os mennesker på og frelse os! Og at dette budskab ikke kun gælder menneskeheden generelt, men faktisk i allerhøjeste grad også gælder mig - og dig!!
