Måske ses vi på SommerOase i uge 29 eller Holmsborg Bibelcamping i uge 30? Vi er der i hvert fald og vil gerne mødes :-)
Det betyder også, at dette forår er ved at være ovre i kirken i Jerusalem. Derfor er det oplagt at gøre lidt status og runde af.
En af de største ting i dette forår har været besøget fra norske MF på Caspari. Jakob brugte enormt meget tid på at forberede deres ophold og være med til at afvikle det, og det blev en stor succes. Tror, de alle rejste hjem med en masse gode oplevelser og indtryk fra Israel og tanker at tænke videre over. Og Jakob blev en lang række erfaringer og oplevelser rigere. Og det er da ikke så ringe.
For mig har det været et lidt anderledes forår, da vi ikke har haft så mange volontører; nemlig kun Leah på Caspari og Arild på Sct. Louis. Og de har været meget selvkørende, så jeg fik pludselig en masse tid til overs. Heldigvis fik jeg investeret den tid i et fag på Holyland University om Israel i det 20. årh. (hør mig fortælle om det på Holmsborg, hvis du er interesseret!), og jeg begyndte også at arbejde i giftshoppen på Bible College i Betlehem. To meget forskellige og udfordrende oplevelser. Men jeg har lært meget og mødt mange spændende mennesker.
Det sværeste har nok været at være blandt amr. kristne zionister den ene dag, som kun kunne se tingene fra Israels side, og dagen efter være blandt palæstinensere, som kun kunne se tingene fra deres egen side. Og så stod jeg der midt imellem og prøvede at forsvare hhv. den ene og den anden part. Noget af det mest udfordrende hernede for mig er nemlig, når jeg møder mennesker, der har fuldstændig fastlåste holdninger. Især om konflikten. Som er overbeviste om, hvor skylden skal placeres, og hvordan konflikten skal løses. Som omtaler parterne som "os og dem", og som har svært ved at se nuanceret på konflikten. Det provokerer mig meget.
Jeg ved godt, at jeg som dansker ikke på samme måde vil kunne sætte mig ind i, hvordan det er at være hhv. israeler og leve med frygten for terror, eller for at din søn eller datter skal i militæret og sendes i krig. Eller hvordan det er at være palæstinenser og få sin frihed og muligheder begrænset i den grad, som de ofte gør. Jeg ved godt, at jeg ikke kan sætte mig ind i deres følelser, og derfor er mange ting nemmere for mig, idet jeg kommer ude fra. Men når man nu kender folk på begge sider og møder nogle, som taler om israelere og palæstinensere som 'en udefinerbar masse' - så kan jeg ikke andet end håbe, at de en dag lærte en at kende på den anden side. Fik et ansigt og et navn på. Så det menneske, som minder om dem selv så mange måder. Især messianske jøder og kristne palæstinensere, som har endnu flere fællestræk end den øvrige befolkning. Jeg tror på, at det er sværere at hade, når du kender mennesket.
Øvrige ting at gøre status over:
- pigerne har haft det rigtig godt i børnehaven sammen og er blevet supergode til hebræisk. Jeg bruger dem nu som mine tolke og oversættere :-)
- vi havde en fantastisk påske hernede, hvor vi mødte mange dejlige mennesker og endnu engang fik mulighed for at takke ham, som det hele drejer sig om
- vi har haft dejlige besøg fra DK: fra svigermor og svigerfar og fra gode venner
- jeg fik aldrig taget mod til mig og henvendt mig til den messianske sikkerhedsvagt, som står ved banken (jf. tidligere indlæg), men forleden dag henvendte han sig til mig, da jeg tilfældigvis gik forbi ham i en lille park. Han præsenterede sig og fortalte, at han var glad for at vide, at der var kristne søstre og brødre, som også boede i nabolaget. Det er godt, at Gud ikke er afhængig af mit mod!
Alt i alt et godt forår, og nu vender vi næsen mod DK. Vi glæder os til at se familie og venner igen og vil gerne benytte anledningen til at sige tusind tak for forbøn og tanker i året, der er gået. Vi sætter stor pris på det, og det gør en kæmpestor forskel for os. Så tak.
Vi ses!
