Her fire dage før vi pakker kufferten og tager på sommerferie i DK (juhuu!), vil jeg gerne fortælle lidt om, hvad vi har lavet den sidste uges tid.
I søndags holdt vi Skt. Hans fest på terrassen for de tilbageværende volontører og andet godtfolk. Havde endda fået besøg af Mette og Martin fra Jaffo, så der var rigtig fest :-) Som det sig hør og bør, havde vi naturligvis lavet hekse (3 stk), sang Skt. Hans visen og lavede snobrød. En rigtig hyggelig aften i godt selskab.
I mandags var vi til sommerfest med Rebekkas klasse på en legeplads i området. Jakob og Avner (naboen) stod for en vandpost og havde i den anledning fyldt en masse vandballoner og indkøbt en stor vandpistol. Posten var - som forventet - et stort hit; især blandt drengene. Til festen blev vi også bedt om at medbringe mad fra vores land eller egn. Avner mente bestemt, at vi skulle servere bacon, men af hensyn til de øvrige deltagere nøjedes jeg med at lave kalkunfrikadeller og kartoffelsalat. Det er vist det tætteste, vi kommer på dansk mad hernede, når vi ikke importerer grisekød. Men der blev da spist op.
Onsdag blev det tid til at sige farvel til Anne-sofie, som rejste hjem efter ialt 9 måneder i Israel (on-off). Trist at sige farvel til sådan en dejlig kvinde, men et privilegium at have lært hende at kende. Alle tre børn elsker hende højt, og vi vil savne hende i hverdagen, men ønsker hende også held og lykke med det nye livskapitel i Norge.
Fredag aften var vi inviteret til Sabbat middag i synagogen sammen med forældre og søskende fra Hannahs børnehave. En hyggelig og festlig aften, selvom ventetiden indimellem blev lidt lang for både små og store. Måske mest for den store (mig), der ikke forstod så meget af det hebræiske, og synes, det var længe at vente på det lækre tag-selv-bord. Vi spiste til bords med et andet forældrepar, som undrede sig over, at vi havde valgt at sende Hannah i netop denne synagoge, når vi nu ikke er jøder. Jeg fortalte, at vi havde fået den anbefalet af nogle venner, og desuden syntes vi, at det havde været en rigtig god oplevelse for Hannah at være der. Hun er blevet fuldt ud accepteret som den, hun er (den eneste kristen), og samtidigt lært en masse om jødedom. Forhåbentlig har vi alle lært lidt mere om, hvor vigtigt det er at give plads til hver enkelt - uanset de forskelle der måtte være. Vi har sat utrolig stor pris på børnehaven og især på Avi, lederen. Dygtig pædagog og fuld af ideer; men også fuld af kærlighed og omsorg for det enkelte barn. På onsdag har Hannah sidste dag i børnehaven - et stik i hjertet for os alle!
I går spiste vi frokost med nabopigen, Noga. Alt foregik hviskende, fordi Andreas sov. Pludselig faldt samtalen på tro, og pigerne begyndte at spørge hende om tro. Hvor kommer vi fra? Hvor kommer naturen fra osv.? Hun troede ikke på Gud, fortalte hun, men mere på, at alt kommer fra naturen. Hun kunne dog ikke svare på, hvor naturen kom fra, og endte med at blive helt rundtosset. Måske godt hjulpet af, at hun nærmest blev overfaldet af to meget ivrige og ihærdige missionærer, der blev ved med at hviske "Elohim, Elohim" (Gud). Og det var altså ikke Jakob og mig! Skæg lille episode. Jeg prøver at lære pigerne at respektere de af deres venner, som tror noget andet, end de gør. Men samtidigt er det også lidt rørende at se deres egen overbevisning skinne igennem. For dem er der ingen tvivl om, hvordan tingene hænger sammen. Barnetro er fantastisk!
Om fire dage rejser vi som sagt til DK på ferie og vender først tilbage igen den 14. august. Vi glæder os til et gensyn med familie og venner og tænker tilbage med taknemmelighed på et godt semester i J'lem. Vi har haft mange gode oplevelser og mødt mange dejlige mennesker. Tak til alle volontører, venner og andet godtfolk for et godt semester! Og god ferie :-)
 |
| Skt. Hans på terassen på Bar Kochba Street |
I mandags var vi til sommerfest med Rebekkas klasse på en legeplads i området. Jakob og Avner (naboen) stod for en vandpost og havde i den anledning fyldt en masse vandballoner og indkøbt en stor vandpistol. Posten var - som forventet - et stort hit; især blandt drengene. Til festen blev vi også bedt om at medbringe mad fra vores land eller egn. Avner mente bestemt, at vi skulle servere bacon, men af hensyn til de øvrige deltagere nøjedes jeg med at lave kalkunfrikadeller og kartoffelsalat. Det er vist det tætteste, vi kommer på dansk mad hernede, når vi ikke importerer grisekød. Men der blev da spist op.
Onsdag blev det tid til at sige farvel til Anne-sofie, som rejste hjem efter ialt 9 måneder i Israel (on-off). Trist at sige farvel til sådan en dejlig kvinde, men et privilegium at have lært hende at kende. Alle tre børn elsker hende højt, og vi vil savne hende i hverdagen, men ønsker hende også held og lykke med det nye livskapitel i Norge.
Fredag aften var vi inviteret til Sabbat middag i synagogen sammen med forældre og søskende fra Hannahs børnehave. En hyggelig og festlig aften, selvom ventetiden indimellem blev lidt lang for både små og store. Måske mest for den store (mig), der ikke forstod så meget af det hebræiske, og synes, det var længe at vente på det lækre tag-selv-bord. Vi spiste til bords med et andet forældrepar, som undrede sig over, at vi havde valgt at sende Hannah i netop denne synagoge, når vi nu ikke er jøder. Jeg fortalte, at vi havde fået den anbefalet af nogle venner, og desuden syntes vi, at det havde været en rigtig god oplevelse for Hannah at være der. Hun er blevet fuldt ud accepteret som den, hun er (den eneste kristen), og samtidigt lært en masse om jødedom. Forhåbentlig har vi alle lært lidt mere om, hvor vigtigt det er at give plads til hver enkelt - uanset de forskelle der måtte være. Vi har sat utrolig stor pris på børnehaven og især på Avi, lederen. Dygtig pædagog og fuld af ideer; men også fuld af kærlighed og omsorg for det enkelte barn. På onsdag har Hannah sidste dag i børnehaven - et stik i hjertet for os alle!
I går spiste vi frokost med nabopigen, Noga. Alt foregik hviskende, fordi Andreas sov. Pludselig faldt samtalen på tro, og pigerne begyndte at spørge hende om tro. Hvor kommer vi fra? Hvor kommer naturen fra osv.? Hun troede ikke på Gud, fortalte hun, men mere på, at alt kommer fra naturen. Hun kunne dog ikke svare på, hvor naturen kom fra, og endte med at blive helt rundtosset. Måske godt hjulpet af, at hun nærmest blev overfaldet af to meget ivrige og ihærdige missionærer, der blev ved med at hviske "Elohim, Elohim" (Gud). Og det var altså ikke Jakob og mig! Skæg lille episode. Jeg prøver at lære pigerne at respektere de af deres venner, som tror noget andet, end de gør. Men samtidigt er det også lidt rørende at se deres egen overbevisning skinne igennem. For dem er der ingen tvivl om, hvordan tingene hænger sammen. Barnetro er fantastisk!
Om fire dage rejser vi som sagt til DK på ferie og vender først tilbage igen den 14. august. Vi glæder os til et gensyn med familie og venner og tænker tilbage med taknemmelighed på et godt semester i J'lem. Vi har haft mange gode oplevelser og mødt mange dejlige mennesker. Tak til alle volontører, venner og andet godtfolk for et godt semester! Og god ferie :-)
