Er det anderledes??

I sommers lagde jeg mærke til, at jeg mange gange blev spurgt, om det ikke var helt vildt eksotisk at bo i Jerusalem. Tænk at bo i et fremmed land, som er så anderledes end Danmark. De fleste gange svarede jeg tilbage, at det vænner man sig til. Det bliver også hverdag hernede... og vores hverdag skiller sig i bund og grund ikke så meget ud fra andre børnefamiliers hverdag i Danmark. Vi skal også tidligt op, aflevere børn, på arbejde, hente børn, rydde op, vaske tøj, lave mad, gøre rent osv... De elementer ændrer sig ikke, selvom vi skal gøre det i en israelsk kontekst. Og selvom jeg rigtig gerne ville lære nogle spændende, 'eksotiske' jøder at kende - fx nogle ortodokse - for at få et indblik i deres liv og tankegang, så er faktum, at de jøder, vi lærer at kende, er forældrene til børnene i børnehaven. Og det er faktisk slet ikke ment ringeagtende, for det er nogle utrolig søde mennesker, som er gode til at byde os velkomne og være åbne og imødekommende. Helt bestemt. Men de er lige så 'almindelige' som os andre.

Men på baggrund af at jeg fik stillet det spørgsmål så tit, begyndte jeg at tænke over, om der er områder i vores hverdag, som skiller sig ud fra et hverdagsliv i Danmark. Er der elementer i vores hverdag, som er kommet udelukkende af den grund, at vi bor her i Jerusalem, Israel, og som gør det lidt anderledes (ikke i betydningen bedre - bare anderledes), men som jeg blot har vænnet mig til og ikke tænker over?

- er det udsigten til Jeriko fra vores terrasse?

- er det frygten for kakerlakker, som får mig til at tjekke vores trappe hver gang, jeg går ud (selvom Jakob er gentleman nok til at prøve at slå dem ihjel, så jeg ikke opdager dem..)

- er det, når ens knap 2-årige datter øver sig i at sige 'Thank you' (med kraftig dansk accent :-))

- er det, når ens arbejdsdag fx består af at guide på Via Dolorosa og i Gravkirken og Gravhaven (som det er i morgen for mit vedkommende.. another hard day at the office...)

-er det, når man går og overvejer, hvor man kan købe en løvhytte til løvhyttefesten?

- er det, når man efterhånden har vænnet sig så meget til israelsk trafikkultur, at man synes, danskerne kører vildt langsomt og gerne vil dytte af dem hele tiden?

- er det, når man er til 1 års-fødselsdag ved ens venner sammen med danskere, nordmænd, finnere, jøder og amerikanere.. og man ikke er vildt overrasket over sprogblandingen?

- er det, når ens 3-årige datter er bedre til hebræisk end en selv (og forstår ord som 'ryd op' og 'skær min schnitzel over')?

- er det, når man automatisk tager en bog med i banken, fordi man ved, at det tager lang tid?

- er det, når man sagtens kan købe eksotisk frugt en alm. mandag og ikke kun til særlige lejligheder, fordi det ikke koster særlig meget nede ved den arabiske købmand?

Tja.. lidt er der da, som skiller sig ud fra en dansk hverdag...

I gang igen!

Nu er sommeren ovre, og det er tid at opdatere vores kære blog lidt. Vi har haft en rigtig dejlig sommer i DK, hvor vi nød samværet med venner og familie. Jakob tog allerede tilbage til Israel igen den 1. august for at starte på Ulpan, hvorimod pigerne og jeg blev i DK indtil den 26. august. Men nu er vi alle her igen, og det begynder at ligne en hverdag igen.

Her er et lille indblik i, hvordan de sidste par dage har set ud, og dermed en fornemmelse af, hvilke elementer der kan forekomme i vores hverdag:

- varme, varme, varme - puha! Vænne sig til solcreme, ingen dyner og fans igen

- to piger, der nyder at være sammen med deres far igen (og gense deres legetøj)

- børnefødselsdag med Jonathan (Knut og Heges 1 årige søn), hvor vi var sammen med danskere, nordmænd, finnere, jøder og amerikanere

- dansk gudstjeneste for 3 volontører

- åbent hus for volontørerne

- kunsten at finde tilbage til den rigtige vej, når man for 5. gang er kørt forkert i Tel Aviv

- besøg hos Lisbeth og deres fire dejlige krudtugler

- hebræiske lektier

- glæden over dejlig frisk - og billig! - frugt hos den arabiske købmand

- de første tilmeldinger til sæsonens første guidede tur (Via Dolorosa, Gravkirken og Gravhaven) ... I kan godt nå det endnu!

- opstart i børnehave: to glade piger, som klarede den første dag godt, men som også liiige skal vænne sig til, at de andre børn altså ikke forstår en, når man snakker dansk til dem. Heller ikke selvom man siger det 3 gange i træk...

Dette var blot et lille indblik i vores hverdag. Alt vel herfra :-)

En rigtig god dag!

Jeg vil gerne benytte anledningen til at fortælle om en rigtig god dag her i Jerusalem; nemlig i går. Dagen startede med brunch ude på Beit Tamar, hvor Sine og Astrid er volontører. Fordi vi snart skal hjem til DK på ferie (om 5 dage - juhuu), valgte de at holde deres afskedsfest lidt før, for at vi kunne være med - og tak for det. De serverede leverpostej, bacon, danske pølser, rugbrød, frugt, røræg, juice, hyldeblomstsaft og andet guf. Virkelig god mad, og selskabet fejlede heller ikke noget, da det var hele volontørflokken. Vi hyggede os sammen et par timer og tog endda en tur på legeplads for pigernes skyld :-)

Efter en god lang middagslur for pigerne tog vi ind til kirken til dette semesters sidste gudstjeneste. Vi lavede en anderledes, mere intim opstilling med stolene og sang gode lovsange sammen. Bl.a. havde vi for første gang "børnenes fem minutter", hvor vi alle sang børnesange - med fagter! - sammen. Hyggeligt. Gudstjenesten sluttede med, at vi alle sang velsignelsen sammen i en rundkreds. God afslutning på en god gudstjeneste og på et god menighedsfællesskab med vores kære volontører. Aftenen blev tilbragt hjemme i præstelejligheden, hvor vi efter at have spist pizza og hygget så Danmarks kamp mod Cameroun for storskærm ude på terrassen for fulde udblæsninger! Det er ikke sikkert, vores naboer nød det så meget, som vi gjorde, men jeg synes, det var meget festligt. Og heldigvis vandt DK! En god afslutning på en dejlig dag :-)

Om tre dage er det så vores tur til at holde afskedsfest (og Skt. Hans fest). Det bliver lidt trist at sige farvel til Sine, Astrid, Peder, Matilde, Simon, Jonathan, Eva og Annemarie + Lisbeth, Martin, Annette og Thomas fra Tel Aviv. Tak for et dejligt forår i Israel med jer. Vi har nydt at lære jer at kende og sat stor pris på vort samvær og al jeres hjælp. Må Gud velsigne jeres fremtid. Og så er der ikke andet at sige end: Næste år i Jerusalem! (eller hvornår I kan få det til - men I er i hvert fald altid velkomne igen!)

Puha!

Nu er det vist at være på tide, at vi får skrevet på denne blog igen. Det er jo ikke til at følge med de volontører, som skriver og skriver... og nu har Christian og Lisbeth også 'svigtet' os og er begyndt at skrive op til flere indlæg om ugen - hvad ligner det?!

Nå, grunden til, at vi ikke har fået skrevet, er vist, at der sker lige rigeligt for tiden... især Jakob har lidt presset i den sidste tid. Men det håber vi, at der snart bliver rettet op på.

Siden sidst: ferietur til Eilat (juhuu!), guidet tur til Masada og Qumran, Caspari Staff day hvor vi skulle lave mad på bål af de ingredienser, som fandtes i naturen på Jesu tid (smagte rigtig godt - selv for en kødelsker som mig), stjålet pung (rigtig træels - især for det faldt sammen med, at jeg lige havde mistet min pung, så der stod vi så uden visa, kørekort eller ID-kort - begge to!!), Independence Day med grill i parken sammen med Ordet & Israel, aflyst tur til Polen pga. askesky, tur til Ikea (alt er som det plejer - skønt! Og man kan købe både rødkål og syltede agurker), tur i Vestmurstunnellen, åbent hus aftener, Shalom Nights, gudstjenester... + alt det løse.

Så jeg siger bare: puha!

Men det har også været nogle gode ting :-)

Om to dage tager jeg sammen med 13 andre på en tre dages tur til Galilæa. Jeg er spændt på, hvad de siger til programmet: dåbssted, Tabgha, Peter's Primacy, Kapernaum, Saligprisningernes bjerg, sejltur på søen, Nazaret, Bebudelseskirken, Nazareth Village, Tel Hazor og Yehudia. Glæder mig over, at jeg denne gang (i modsætning til for et halvt år siden) ikke skal gøre det hele på engelsk, og at der er flere over 24 år, så vi kan deles om kørslen.

Ser frem til en rigtig god tur!

Forsinket Glædelig Påske!

Bedre sent end aldrig... Glædelig Påske til jer alle! Håber I har haft en dejlig påske med tid til at nyde forårsolen, friheden, god mad og tid sammen med venner og familie. Men også at der midt i det hele har været tid til at lade påskebudskabet trænge ind..

Her i Jerusalem har vi haft en dejlig påske - travl, men god. Vi var så heldige at få besøg af mine (Lises) forældre i en uges tid, og det nød vi alle fire i fulde drag. Pigernes institutioner havde lukket pga. Pessach, så jeg ved faktisk ikke, hvad vi skulle have gjort uden mormor og morfar. Pigerne nød at have tid til at være sammen med dem - om det så var at vække dem om morgenen, synge sange for og med dem, tage på tur i zoologisk have, læse en god bog eller lege med balloner ude på altanen - alt blev nydt! Så tak for en dejlig uge, mor og far - kom endelig igen :-)

Ellers har ugen selvfølgelig stået i påskens tegn: fredag før palmesøndag havde vi 20 unge mennesker på besøg til aftensmad og film (The Passion), palmesøndag var der vandring ned af Oliebjerget sammen med tusindvis af andre kristne med fuld musik, høj solskin og palmegrene - meget festligt!, mandag holdt vi Sedermåltid sammen med Ordet og Israel inde i kirken for ca. 50 personer efterfulgt af lovsangsaften, Skærtorsdag var der International Gudstjeneste i Redeemer og fakkeloptog til Getsemane bagefter, Langfredag var der Via Dolorosa vandring + gudstjeneste + socialt samvær om aftenen, og påskedag bestod af morgenandagt på Oliebjerget kl. seks, Skandinavisk Gudstjeneste i Gravhaven kl. 11 sammen med 400 mennesker og dansk Gudstjeneste kl. 16.

Puha - så kan man godt få lidt sved på panden! Men jeg synes, vi havde nogle gode arrangementer med god opbakning og deltagelse, og jeg håber, at folk har haft den samme opfattelse. Om ikke andet tror jeg, at det for mange har været en ny og anderledes måde at fejre påske på.

Det kan godt være lidt svært midt i alle disse arrangementer at få tid til selv at reflektere over årsagen til, at vi overhovedet fejrer påske.. men for mig personligt blev det største tidspunkt, da solen brød igennem disen påskemorgen på Oliebjerget, og lyset for alvor brød igennem. Gid Lyset også må bryde igennem min tåge og dis og nå ind i mit hjerte!

PS: Nu glæder vi os så til lidt ferie i Eilat de næste par dage sammen med Christian og Lisbeth og deres fire krudtugler - dejligt med sol, afslapning, varmt vand, glade børn og gode venner :-)

Tillykke med de 125 år

Vi ønsker den danske israelsmission tillykke med deres 125 års jubilæum

Føler mig presset...!

Puha, det er ikke nemt at følge med de volontører. De lægger nye indlæg ud på deres blogs jævnligt, og dermed bliver det tydeligt, at vi ikke får skrevet så tit.. Hm..

Nå, men her er da en kort statusrapport.

I morges har jeg sagt farvel til Jakob og 11 volontører, som er taget på ørkentur til Maktesh Ramon i 3 dage. De virkede til at være spændte og glade. De sidste forberedelse:

- vejning af tasker, så alle var klar over, hvis taske der var hhv. tungest eller lettest

- nedpakning af det sidste mad

- påsmøring af solcreme

- ruten blev tjekket

- cd'er fundet til turen derned

- og de sidste vandflasker taget i hånden

.... og så tog de afsted! Håber de får en rigtig god tur - men det tror jeg, de gør.

Og jeg? Ja, jeg holder skansen herhjemme med Rebekka og Hannah - godt hjulet af kolde is i fryseren til de varme eftermiddage og Barbiefilm på computeren :-)

Håber også alt er vel i DK.