onsdag den 1. september 2010

I gang igen!

Nu er sommeren ovre, og det er tid at opdatere vores kære blog lidt. Vi har haft en rigtig dejlig sommer i DK, hvor vi nød samværet med venner og familie. Jakob tog allerede tilbage til Israel igen den 1. august for at starte på Ulpan, hvorimod pigerne og jeg blev i DK indtil den 26. august. Men nu er vi alle her igen, og det begynder at ligne en hverdag igen.

Her er et lille indblik i, hvordan de sidste par dage har set ud, og dermed en fornemmelse af, hvilke elementer der kan forekomme i vores hverdag:
- varme, varme, varme - puha! Vænne sig til solcreme, ingen dyner og fans igen
- to piger, der nyder at være sammen med deres far igen (og gense deres legetøj)
- børnefødselsdag med Jonathan (Knut og Heges 1 årige søn), hvor vi var sammen med danskere, nordmænd, finnere, jøder og amerikanere
- dansk gudstjeneste for 3 volontører
- åbent hus for volontørerne
- kunsten at finde tilbage til den rigtige vej, når man for 5. gang er kørt forkert i Tel Aviv
- besøg hos Lisbeth og deres fire dejlige krudtugler
- hebræiske lektier
- glæden over dejlig frisk - og billig! - frugt hos den arabiske købmand
- de første tilmeldinger til sæsonens første guidede tur (Via Dolorosa, Gravkirken og Gravhaven) ... I kan godt nå det endnu!
- opstart i børnehave: to glade piger, som klarede den første dag godt, men som også liiige skal vænne sig til, at de andre børn altså ikke forstår en, når man snakker dansk til dem. Heller ikke selvom man siger det 3 gange i træk...

Dette var blot et lille indblik i vores hverdag. Alt vel herfra :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar