En lærerig søndag!

I går var jeg på en guidet tur med en af vores venner, Yanai, som arbejder som turguide og skriver en ph.d. på universitetet om uafhængighedskrigen i 1948. Formålet med turen var at fortælle os om Israel i nyere tid og give en større forståelse af de nuværende grænseuenigheder i landet (fx om røde, grønne og blå grænselinier op gennem tiden), bosættelser, sikkerhedsmuren og livet i Østjerusalem.

Altsammen meget spændende emner og fortalt på en engageret og (så vidt mulig) nuanceret måde. 

Jeg vil ikke her gengive hele turens program i detaljer, men blot gengive noget af det, der gjorde mest indtryk i løbet af dagen. Ikke fordi jeg vil gå ind i den politiske diskussion om disse problemstillinger, men blot give jer en fornemmelse af, hvad vi hørte..

- det var underligt igen at stå på den gade i Gilo, hvor jeg boede, da jeg var volontør i foråret 2000. Få måneder efter at jeg rejste tilbage til DK, oplevede volontørerne, at der blev skudt på lejligheden, og de måtte søge ly i køkkenet. Terrassen var siden mærket af skudhuller. I dag havde lejlighederne skudsikre vinduer, og der var bygget ekstra mure op omkring skoler, børnehaver mm., så palæstinenserne ikke længere kunne skyde dertil fra Beit Jala (forstad til Betlehem, som ligger på den anden side af dalen).  Tænk sig, at jeg den gang prøvede at gå ned af bjerget fra Gilo, gennem Beit Jala og ind til Manger Square i Betlehem.. stort set uden problemer. I dag er den gåtur umulig pga. sikkerhedsmuren, checkpoints, stødhegn mm.

- Yanai fortalte om en palæstinensisk landsby på Vestbreden (lige overfor Gilo) på ca. 1000 indbyggere, som af uvisse årsager er ved at blive omringet af sikkerhedsmuren. Dvs. hele landsbyen på et tidspunkt vil være indhegnet af en 8 m høj betonmur! Helt absurd. Og det var ikke fordi alle indbyggerne var livsfarlige terrorister; men derimod helt almindelige bønder. Selv de jødiske bosættere tæt ved protester imod beslutningen, men det lader ikke til, at den bliver ændret….

-   - Op til 80 % af alle indbyggere i Østjerusalem lever under fattigdomsgrænsen, og man vurderer, at op                               
       til 6000 børn ikke går i skole, fordi de ikke har adgang til det. Der er simpelthen ikke bygget skoler 
       nok. Hvad gør det ikke ved en fremtidig generation, at de skal vokse op under sådanne vilkår?  
       Kontrasten ml. øst og vest i denne by er ufattelig stor!

-  - Yanais fortælling om, hvordan han to gange har oplevet at være en af de første, der ankom til en café            
      eller lign, som lige har været udsat for en selvmordsbombe (under 2. intifada). Hvordan han kunne stå 
      og se på kroppene af døde børn…

-  - Besøget i en jødisk bosættelse på toppen af Oliebjerget, som blev skarpt bevogtet af sikkerhedsvagter 
     (vi fik næsten ikke lov til at komme ind), og hvor mødrene må hente børnene i børnehave i ekskorteret 
      konvoj af sikkerhedsmæssige årsager. Den palæstinenser, som solgte huset til dem, er siden blevet 
      myrdet

-  - Yanais beskrivelser af, hvordan han oplevede urolighederne i november måned i år. Hvordan han blev 
      indkaldt til hæren midt om natten og måtte forlade sin kone og tre børn, og hvor tæt soldaterne (ifølge 
      ham) egentlig var på at rykke ind i Gaza. Dette blev fortalt på engelsk på en arabisk café midt i Sheikh 
      Jarrah, hvor betjeningen var arabisk og udmærket forstod engelsk. Det gav en underlig situation, synes 
      jeg.

Jeg blev så glad for, at jeg ikke er en af dem, der engang skal sidde ved forhandlingsbordet og finde ud af, hvordan man rent konkret løser nogle af de meget komplicerede problemstillinger, der er i denne tilsyneladende uløselige og fastlåste konflikt. Der er utrolig mange svære spørgsmål, som der ikke gives nemme, konkrete løsningsmuligheder til:

Hvad gør man med de palæstinensiske flygtninge? Er en tostatsløsning det bedste? Og hvor skal grænsen rent praktisk gå? Kan det rent praktisk lade sig gøre at flytte flere tusind jøder og palæstinensere rundt, hvis grænserne ændrer sig markant? Hvilken type by ville Jerusalem være, hvis beboerne i øst fik de samme rettigheder, muligheder og økonomi som dem i vest? Hvad gør det ved et menneske at leve op af en 8 m høj betonmur? Hvordan undgår man at skabe en os-dem stemning?

Hvordan forsoner man disse to folk? Er det overhovedet muligt?

Der blev sat mange tanker igang efter sådan en tur...