Julehilsen

Nu er det vist blevet på tide at ønske Glædelig Jul! Vi ville gerne have sendt et julekort ud til jer alle, men vi fik ikke tid til det midt i alle juleforberedelserne. Beklager. Så må det jo blive et nytårskort i stedet J

Vi har haft en rigtig god jul hernede. Vi har været så heldige at have besøg af Jakobs forældre og lillebror siden i søndags – det har været skønt at have tid sammen (og have en ekstra hånd eller to til juleforberedelserne..) Julemaden blev især reddet af Bodil, som formåede at lave en middag, der var så dansk, som den kunne blive. Tror endda, hun synes, det var lidt skægt med nye udfordringer som fx hjemmelavet rødkål, stegning af israelsk kalkun, jagten på kartofler, der i størrelse kunne minde om små, brunede kartofler… Hans derimod stod for juletræet (alias jule-cypressen), og det lykkedes faktisk ret godt. Han klippede nogle grene af og klistrede dem på et andet sted, stak den ned i en parasolfod og placerede den på en rund, sommerdug på gulvet… og jeg overhængte den med julepynt. Den blev ret flot!

Juleaftensdag havde vi gudstjeneste i kirken kl. 14. Vi var ca. 40 personer til en stemningsfuld gudstjeneste med julesalmer, solosang (fik volontør-Samuel til at synge ”Mary, did you know”.. det gjorde han rigtig godt!) og lystænding. Godt at mærke, at julefreden godt kan sænke sig over én, selvom det er en ganske almindelig torsdag for alle andre i byen. Det er netop én af de mere specielle ting i denne by: vekslingen mellem muslimske, jødiske og kristne helligdage. Det har lige været Channuka for jøderne, og nu er det så de kristnes tur.. De andre havde en ganske almindelig dag, mens det for os var én af årets helligste dage. Hvor tit skal man fx sige i en dansk vuggestue, at ens barn ikke kommer i morgen, fordi det er juleaften? Det er de færreste steder, at det er nødvendigt! Pædagogerne var dog meget søde til at ønske ’glædelig jul’. Selve juleaften tilbragte vi i præstelejligheden sammen med familien og vores tre søde volontører. Vi havde en rigtig hyggelig aften for både børn og voksne – og især Rebekkas store lykke over sin nye Askepot-kjole og hendes talrige ’Er jeg ikke bare fin?’-udbrud vakte stor glæde. J En dejlig aften.

I forbindelse med den netop overståede jødiske højtid Channuka var vi så heldige at blive inviteret hjem til en fest hos nogle af forældrenes fra Rebekkas børnehave. Vi havde fejret det både i vuggestuen og børnehaven, men det var noget særligt at få lov at se, hvordan de fejrede det i et jødisk hjem. Børnene tændte channukiaerne (de ni-armede lysestager), mens de bad bønner, og så sang de nogle jødiske sange. Forældrene spurgte derefter, om de måtte få lov at se, hvordan vi fejrede vores jul. Først ville de gerne i kirken, men da vi fortalte dem, at det ville være på dansk, og dermed ville de ikke forstå så meget, aftalte vi, at de måtte komme hjem til os og se vores pyntede juletræ. Så kunne vi synge danske julesange og spise pebernødder. Vi regner med at invitere dem en af de nærmeste dage. Flot at de var så gæstfrie, at de inviterede os, og så interesserede, at de også ville tage del i vores fejring. Det var rart at mærke.

For mig personligt har det smukkeste i denne tid været lysene. Det kan være ret svært at komme i julestemning hernede, når solen skinner fra en skyfri himmel, temperaturen er ca. 18-20 grader, og der ikke er pynt på gaderne eller jul hos de fleste, så al julefejring afhænger af en selv. Men lysene fra channukiaerne (også de elektriske på gaden!), lysene på juletræet (når vi kan få det til at blinke i et moderat tempo og ikke som diskolys) og de smukke, levende lys i kirken juleaften, som alle bar ud af kirken, er alle med til at minde mig om, at lyset er kommet til verden – det sande lys, Jesus Messias. Både ind i mit kolde og mørke hjerte, men også til verden for at lyse op, skabe fred og vise nåde. Må også vi få lov at være et lys i mørket, der skinner på det sande lys! Glædelig Jul!

Reparationer

Ja sådan ser et par regninger ud på israelsk. For at få rigtige israelske nummerplader på bilen skal den synes og en del af det syn er at de skal finde motornummeret. Det er åbenbart ikke nogen nem sag, så efter at have rodet lidt efter det blev jeg sendt på værksted for at de kunne finde det. Og de kunne kun finde det ved at skille noget af motoren ad. Og når de nu var ved det så kunne de da lige lave service tjek også. Pris: ca 4000 Shekel (avs). Og knap var bilen kommet hjem så god som ny inden vi igen måtte afsted til mekanikeren. Denne gang dog den lidt mere menneskelige af slagsen. Hannah har haft lidt ondt i en skulder et par dage og da Lise tilfældigt nævnte det i hendes vuggestue en morgen gik lederen helt i panik. Nej, nej den er da helt sikkert gået af led. Hende kan vi ikke have her før i har været til læge og fået den sat på plads. Nå-nå, ok, men så måtte vi da til læge. Han kunne sige at en ret sikkert ikke var af led og ikke brækket eller noget (surprise, told you so hysteriske moster i vuggestuen). Nå men for at være på den sikre side sendte han os alligevel til et "medical center" for at få taget nogle røntgenbilleder. De viste ikke noget og blodprøverne viste ingen tegn på at det kunne være infektion. Så hjem med os igen. Der røg lige den arbejdsdag og 1000 af Israelsmissionens surt sammensparede midler :-(. Nå men dagen efter ville de gerne ha hende til "follow-up" og hun fik det faktisk lidt skidt i løbet af den dag fik feber og blev pivet osv. Så vi tog derned igen og feberen kunne de ikke lide. Det kunne evt. være tegn på at smerten i armen skyldes en infektion i knoglen og det kan vist udvikle sig hvis det ikke bliver behandlet, så de sendte os faktisk på hospitalet!! Så Hannah og mig ankom til skadestuen på Hadassah Ein Kerem kl. 19 i går aftes. Og så gik der ellers 5 timer med test, blodprøver en anden læge der skulle kigge på hende, ultralydsscanning, røntgen osv. Inden der til sidst var en kvik ung ortopædkirug som fik den ide at der jo ikke nødvendigvis behøvede at være en sammenhæng mellem feber og smerte i armen. Så han undersøgte hendes arm igen og fandt ud af at problemet måske ikke sad i skulderen som først antaget men i albuen. Han fandt det han på engelsk kaldte "pulled elbow". Han manipulerede den lidt og syntes han hørte et klik. Dernæst sendte han hende til en ørelæge og dadaa hun har også begyndende mellemørebetændelse. Mysteriet om armen der gør ondt men ser fin ud var løst, og efter en nat på hospitalet kunne vi tage hjem med en repareret datter. Pris: ca. 3000 Shekel.

Den første regning er der desværre ikke så meget at gøre ved ud over at betale :-( (Så kan I måske lære at købe en alm. familiebil vil nogen måske indvende :-)), men den anden regning dækker den sygeforsikring som israelsmissionen har tegnet for os, bortset fra en selvrisiko på 2500 dog. Så tak til Israelsmissionen og tak til alle jer der støtter dem økonomisk da det jo i virkeligheden er jer som har hjulpet os med at få vores datter repareret ;-)

Adventsgudstjeneste

Så kom december måned og nedtællingen er startet... Det er dog lidt svært at finde frem til julestemningen, når der ingen julepynt er, ingen julekalender i fjernsynet og for det meste solskin og 15 grader i løbet af dagen. For at råde bod på det er der tradition for at den danske kirke holder en udvidet adventsgudstjeneste med efterfølgende julehygge, glögg og æbleskiver 2. søndag i advent. Så vi havde derfor også kækt skrevet julehygge med glögg og æbleskiver i vores kirkeprogram uden at tænke videre over det, da vi lavede programmet i sensommeren. Men efterhånden som 2. søndag (eller lørdag som det er hernede :-)) nærmede sig begyndte vi at spørge os selv: Hvornår mon karton-glöggen og fryseæbleskiverne begynder at komme frem oppe i supermarkedet. Og da der var mindre end en uge til 2. lørdag i advent gik det til vores gru op for os. Der kommer slet ikke færdiglavede juleting frem i supermarkedet. Gulp. Hvordan er det nu med æbleskiver, det er vist noget med sådan en pande med huller i er det ikke? Men hvor køber man den henne? Og glögg hm... Hvad hedder kanelstænger, kardemomme og nelliker på engelsk for slet ikke at tale om hebraisk? Nå det lykkedes nu at få lavet en helt god glögg og selvom æbleskiverne blev lidt hårde og tørre af at komme i ovnen under gudstjenesten så smagte de nu også ok. Især når man puttede ekstra meget marmelade og flormelis på. Vi havde et rigtigt hyggeligt julehygge samvær efter gudstjensten :-). Selve gudstjensten blev jule-piftet op af 5 friske O&I volontører som sang og spillede nogle julesange og salmer for os. Fedt med flerstemmig julesang. Og så giver det jo på en særlig måde mening at synge: "O kom, o kom Emanuel. Forløs dit fangne Israel", hernede. Vi fejrer at Gud kom og blev en af os for at sætte os som var fangne i syndens og dødens fængsel fri. Men samtidigt så beder vi også om at hans eget folk må få øjnene op for den frihed, og at vores julefejring måske kan blive til i det mindste et interesseret spørgsmål eller to om hvad det nu er vi kristne fejrer i julen.

Ny blog

Så gik den ikke længere. Vi har længe gået og påstået at i næste uge så får vi tid til at gøre noget ved vores gamle hjemmeside....

Så derfor nu den lette løsning.

Velkommen til vores blog om vores livet på Bar Kochba Street 91/5 i Jerusalem

Update november

Kære alle.

Hører, at vejret i DK ikke er noget at skrive hjem om? Her i Israel kunne vi nok egentlig godt bruge noget mere regn, selvom vi nyder, at det er solskin og temperaturer på ml. 15-18 grader. Det er nu dejligt her sidst i november måned.. En ting, der dog er lidt mærkeligt i Israel for tiden, er, at julen nærmer sig med hastige skridt, men det fylder nærmest intet hernede. Ingen julepynt, julelys, julekæder, julemænd (dem kan man nu også godt undvære..) eller snak om juleferie eller lign. Bare alm. hverdag, som det plejer. I dag kom jeg fx pludselig til at tænke på, at det er 1. søndag i advent på søndag. Ups - jamen, vi har jo ingen adventskrans. Og hvor får man fat i sådan en hernede? Jeg må prøve at se, om jeg kan finde nogle bloklys eller lign. og være lidt kreativ.. Knut (vores norske overbo) mindede os også om, at vi hellere snart må få bestilt et juletræ til jul, inden det er for sent. (juletræ: læs cypres og ikke grantræ!) Tænk, hvis vi ikke havde fået det at vide – ville vi så have været foruden juletræ? Og så skal man bestille et! Mærkelig tanke, når vi er vant til forholdene i DK. Heldigvis kan kalkunen bestilles hos slagteren i supermarkedet – dejligt nemt.

Ellers går det fremad hernede. Jeg har lige været på Galilæatur i tre dage med 7 friske piger. Vi havde en rigtig god tur, men jeg må indrømme, at det også var lidt hårdt at skulle stå for det meste selv: guidning, planlægning, finde rundt, handle ind, overskue og køre en minibus til 9 personer selv! Især i Nazareths smalle og trange gader eller på tresporet motorvej rundt om Tel Aviv. Puha, det giver sved på panden! Volontørerne mente dog, at jeg var ved at blive lidt israelsk i min trafikkultur: dyttede og brokkede mig over de andre. Jamen, det mangler da bare! De kører som ’en pakke pølser’, som volontør Mette ville sige. Utroligt, at de ikke har forstået, at man som tilkørende bil til en rundkørsel venter, til der er plads, inden man kører ind, og ikke blot kører ind i rundkørslen, når man kommer, og så brokker sig over, at der kommer prop. De er skøre, de israelere…. Jeg synes, vi havde en god tur, hvor jeg fik lært lidt mere om, hvad der virker, og hvad der kan gøres bedre til næste Galilæa-tur. Og så kan man vel ikke ønske sig mere. Jeg nød fx at ligge i 35 grader varmt vand i en naturlig, varm kilde i Hamat Gader eller grine over vores tur i Yehudia (naturreservat), hvor vejen var så mudret, at vi alle fik mudder-plateau-sko på, inden der var gået 5 min. Nej, hvor går man sjovt så. Det var ret underholdende.. selvom mine sko aldrig bliver til sko igen J

En anden ting, som fylder meget lige for tiden, er vores nye bil! Vi har simpelthen fået vores egen BMW X5! Virkelig surrealistisk! Den gamle peugeot fra DK er en saga blot i sammenligning med.. Den er virkelig fed – kan man vist rolig sige. Og kombinationen af BMW X5, solbriller og et diplomatpas (hvis man skulle gå til et sikkerhedstjek) er ret god J Jeg æææælsker at vise mit pas! Så får man oprejsning fra alle de andre gange, hvor man har ventet i 100 år i det israelske bureaukrati. Nu kan nogle måske tro, at vi er ved at blive lidt fine på den… det er vi såmænd ikke. Vi er stadig bare os – men derfor kan man jo godt nyde en lækker bil J Men kom endelig og se den ved selvsyn – vi giver en tur!

December måned nærmer sig med juletamtam og forberedelser, men også med en guidet tur til Betlehem (det hører sig til!) og med at glæde sig til at få besøg af farmor og farfar og onkel Christian den 19. december! Det glæder vi os rigtig meget til! Jeg vil slutte denne hilsen med at ønske jer alle Shabbat Shalom og rigtig god 1. søndag i advent. Vi tænker meget på jer – venner og familie – og sender jer kærlige hilsner.