Forsinket Glædelig Påske!

Bedre sent end aldrig... Glædelig Påske til jer alle! Håber I har haft en dejlig påske med tid til at nyde forårsolen, friheden, god mad og tid sammen med venner og familie. Men også at der midt i det hele har været tid til at lade påskebudskabet trænge ind..

Her i Jerusalem har vi haft en dejlig påske - travl, men god. Vi var så heldige at få besøg af mine (Lises) forældre i en uges tid, og det nød vi alle fire i fulde drag. Pigernes institutioner havde lukket pga. Pessach, så jeg ved faktisk ikke, hvad vi skulle have gjort uden mormor og morfar. Pigerne nød at have tid til at være sammen med dem - om det så var at vække dem om morgenen, synge sange for og med dem, tage på tur i zoologisk have, læse en god bog eller lege med balloner ude på altanen - alt blev nydt! Så tak for en dejlig uge, mor og far - kom endelig igen :-)

Ellers har ugen selvfølgelig stået i påskens tegn: fredag før palmesøndag havde vi 20 unge mennesker på besøg til aftensmad og film (The Passion), palmesøndag var der vandring ned af Oliebjerget sammen med tusindvis af andre kristne med fuld musik, høj solskin og palmegrene - meget festligt!, mandag holdt vi Sedermåltid sammen med Ordet og Israel inde i kirken for ca. 50 personer efterfulgt af lovsangsaften, Skærtorsdag var der International Gudstjeneste i Redeemer og fakkeloptog til Getsemane bagefter, Langfredag var der Via Dolorosa vandring + gudstjeneste + socialt samvær om aftenen, og påskedag bestod af morgenandagt på Oliebjerget kl. seks, Skandinavisk Gudstjeneste i Gravhaven kl. 11 sammen med 400 mennesker og dansk Gudstjeneste kl. 16.

Puha - så kan man godt få lidt sved på panden! Men jeg synes, vi havde nogle gode arrangementer med god opbakning og deltagelse, og jeg håber, at folk har haft den samme opfattelse. Om ikke andet tror jeg, at det for mange har været en ny og anderledes måde at fejre påske på.

Det kan godt være lidt svært midt i alle disse arrangementer at få tid til selv at reflektere over årsagen til, at vi overhovedet fejrer påske.. men for mig personligt blev det største tidspunkt, da solen brød igennem disen påskemorgen på Oliebjerget, og lyset for alvor brød igennem. Gid Lyset også må bryde igennem min tåge og dis og nå ind i mit hjerte!

PS: Nu glæder vi os så til lidt ferie i Eilat de næste par dage sammen med Christian og Lisbeth og deres fire krudtugler - dejligt med sol, afslapning, varmt vand, glade børn og gode venner :-)