lørdag den 1. maj 2010

Puha!

Nu er det vist at være på tide, at vi får skrevet på denne blog igen. Det er jo ikke til at følge med de volontører, som skriver og skriver... og nu har Christian og Lisbeth også 'svigtet' os og er begyndt at skrive op til flere indlæg om ugen - hvad ligner det?!
Nå, grunden til, at vi ikke har fået skrevet, er vist, at der sker lige rigeligt for tiden... især Jakob har lidt presset i den sidste tid. Men det håber vi, at der snart bliver rettet op på.
Siden sidst: ferietur til Eilat (juhuu!), guidet tur til Masada og Qumran, Caspari Staff day hvor vi skulle lave mad på bål af de ingredienser, som fandtes i naturen på Jesu tid (smagte rigtig godt - selv for en kødelsker som mig), stjålet pung (rigtig træels - især for det faldt sammen med, at jeg lige havde mistet min pung, så der stod vi så uden visa, kørekort eller ID-kort - begge to!!), Independence Day med grill i parken sammen med Ordet & Israel, aflyst tur til Polen pga. askesky, tur til Ikea (alt er som det plejer - skønt! Og man kan købe både rødkål og syltede agurker), tur i Vestmurstunnellen, åbent hus aftener, Shalom Nights, gudstjenester... + alt det løse.
Så jeg siger bare: puha!
Men det har også været nogle gode ting :-)
Om to dage tager jeg sammen med 13 andre på en tre dages tur til Galilæa. Jeg er spændt på, hvad de siger til programmet: dåbssted, Tabgha, Peter's Primacy, Kapernaum, Saligprisningernes bjerg, sejltur på søen, Nazaret, Bebudelseskirken, Nazareth Village, Tel Hazor og Yehudia. Glæder mig over, at jeg denne gang (i modsætning til for et halvt år siden) ikke skal gøre det hele på engelsk, og at der er flere over 24 år, så vi kan deles om kørslen.
Ser frem til en rigtig god tur!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar