mandag den 1. november 2010
Drama i Jerusalem
Natten til fredag blev jeg ringet op af en af vores volontører. "CMA er lige brændt". Øhh hva. Den måtte jeg lige ha' igen. CMA er en kristen organisation med et stort "ministry centre" lige midt i Jerusalem på grænsen til den ultraortodokse bydel. Faktisk samme center, som Caspari Centeret skal flytte ind på til januar. Nå, men nu var kælderen, hvor Christian boede, altså brændt. Christian var den sidste, som nåede ud af bygningen, og måtte kravle 20 meter på gulvet for at kunne trække vejret i den meget kraftige røg. Ingen kom til skade, og branden blev begrænset til kælderetagen. Resten af bygningen er intakt, men der lugter af røg overalt, så der bliver brug for en gennemgående rengøring og måske maling af hele centeret. Men glæden over, at ingen kom noget til, blev lidt ødelagt af politiets efterforskning. Branden var påsat :-( Og mistanken retter sig umiddelbart imod de ultraortodokses antimissionsorganisation "Jad LaAchim". De har før opført sig meget voldsomt overfor missionsaktiviteter og messianske jøder. Det skal dog nævnes, at der ikke er nogen antydninger af, hvem der står bag branden, så det kan i teorien lige så godt være en tilfældig pyroman, som det kan være de nævnte ultraortodokse. Men alligevel giver det en dårlig smag i munden. Alene det, at den første tanke efter at have været udsat for, hvad der kunne ha' udviklet sig til en mordbrand, er, at det kan have været religiøst betinget, er ubehagelig. Som flere har bemærket, så er den nævnte anti-missionsbevægelse, hvor voldsomme og radikale de end er, aldrig været kendt for at ville skade enkeltpersoner. Hvis de har haft noget med branden at gøre, må man forvente, at de har regnet med, at kirkecenteret var tomt, da de startede branden. Men stadigvæk. Hvordan kan man være så næsten militant aggressiv overfor, hvad der i vores øjne er verdens bedste budskab? At Gud i sin søn har skabt fred mellem os og ham. Og at han ønsker, at alle skal have del i den fred, og at den fred må forplante sig til os mennesker imellem. Hvordan kan man føle sig så truet af det budskab, at man kan finde på at brænde andre folks bygninger ned? Jeg forstår det ihvertfald ikke.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar