To måneder er gået - det er vist for længst blevet tid til at skrive lidt nyt på bloggen igen. Derfor vil jeg her give en kort status over hvert enkelt medlem i familien:
Andreas: 14 måneder gammel, aktiv, glad og charmerende. Har fået sin 8. tand og øver sig meget i at spille fodbold. Udviser indtil nu tydelig evner inden for boldbeherskelse til glæde for farmand :-) Har en stor interesse i biler, busser, lastbiler mm, så lykken er gjort, når nogle vil gå en tur med ham på p-pladsen eller stå ved den store vej og se på de køretøjer, der kommer forbi. Stadig glad for kiks og bamba og nyder at lege med sin ven Joel eller sine søstre.
Hannah: 4 1/2 år, udtryksfuld, glad og fuld af gåpåmod. Trives i børnehaven og leger godt med sin ven Abigail, som bor i naboopgangen. Er begyndt selv at sætte sit hår, så vi kan snart undværes, da hun længe har udvalgt sit tøj selv. Selvstændig og stærk og har en mening om det meste. Elsker at male og tegne eller spille Friv på computeren. Blev forleden dag interviewet af en universitetsstuderende, der studerede børns udviklingspsykologi, og derfor gerne ville snakke med en 4-årig. Hun 'bestod' med glans :-)
Rebekka, 6 1/2 år: skolepige, tænksom og følsom. Glad for at gå i skole, men sætter også pris på weekender og fridage. Leger godt med nabopigen Noga, som hun udtalte flg. om forleden dag: "Jeg elsker Noga lige så højt, som jeg elsker mig selv!" Stiller mange spørgsmål og vil gerne forstå, hvad der foregår. Glæder sig meget til at flytte til DK til næste januar - især fordi der er sne i DK.
Jakob: har overstået påsken, 4 ugers kursus for norske MF-studenter på Caspari og Galiæaturen for vores egne volontører. Så kan nu se frem til en rolig arbejdsperiode for første gang siden jul. Nyder stadig computerspil, fodbold eller en kold øl. Er begyndt at overveje sin fremtid i DK, da vi nu ved, at vi rejser til DK til januar 2014.
Mig: alder ukendt - eller som pilot-Anders siger: "i sin bedste alder!" :-) Nyder at have manden mere hjemme, så jeg ikke er alenemor længere. Trives med volontører og andet godtfolk. Overvejer også sin fremtid i DK og har indimellem søvnløse nætter pga. bekymringer om fremtiden. Øver mig i at lægge alt i de hænder, som kender fremtiden, og som ønsker os alle det bedste.
Vi glæder os, at vores afløsere er fundet, og tror på, at de bedste er blevet valgt! Men nyder også tiden her i Israel og samværet med venner her. Der er stadig 8 måneder igen...

Ingen kommentarer:
Send en kommentar