Hvem er jeg?
Ja, det er et godt spørgsmål. Normalt ikke noget, jeg går rundt og reflekterer over hele tiden, men indimellem dukker det op. Fornylig dukkede det op i forbindelse med, at Charlie (far til Hannahs gode veninde fra børnehaven) spurgte mig, om jeg ville medvirke i en årlig photo-shoot. Han var medarrangør af et tiltag på French Hill, hvor der bliver taget billeder af kvinder i lokalområdet. Disse billeder kommer op og hænge på lygtepæle mm. med kvindens navn og 'titel' nedenunder. Jeg lagde godt mærke til dem sidste år, da de dukkede op. Dejlige billeder af smukke, naturlige kvinder, hvoraf jeg kendte flere. Jeg har nydt at se på billederne, fordi:
1. det var kvinder i alle aldre; ikke kun dem mellem 15-20 år, som ligner modeller (og vejer 10 kg for lidt).
2. de så naturlige ud - og var dermed smukke på hver deres måde. Jeg blev endnu engang bekræftet i min antagelse om, at jødiske kvinder bare er smukke!
Jeg tror, at ideen bag tiltaget var dels at engagere lokalsamfundet og vise lokale borgere, men måske også som et statement mod visse områder i Jerusalem, hvor det er ildeset af vise billeder af kvinder af religiøse årsager (også selvom det kun er et ansigtsbillede). Altså dermed et forsøg på at vise, at på French Hill tør vi godt vise vores kvinder, og de har hver noget at komme med.
Som bibemærkning: hvis de ultraortodokse mænd protesterer over ansigtsbilleder af kvinder, skulle de prøve at se de reklamebilleder, der findes i DK!! Da kan man da brokke sig over en bestemt afbildning af kvinder!!
Selvfølgelig ville jeg gerne støtte op om sådan et tiltag, selvom jeg undrede mig over, at jeg blev spurgt, når jeg nu ikke er jøde. Men lokal i området er jeg da :-) Så en fredag morgen stillede jeg mig op ved en blomstrende busk i solskinnet og smilede alt det, jeg har lært :-)
Det interessante - og i denne sammenhæng relevante (jf. spørgsmålet) - kom frem, da Charlie ringede til mig og spurgte, hvad der skulle stå under mit billede udover mit navn. Skulle der stå 'mor', 'hustru', min titel, noget andet? Ja, det var jo et godt spørgsmål, for hvem er jeg? Og hvordan præsenterer man kort sig selv? Jeg kunne ikke rigtig affinde mig med, at der skulle stå 'mor' eller 'hustru' (eller 'fru præst' for den sags skyld!). Ikke fordi jeg ikke elsker mine børn og moderskabet - eller Jakob. For det gør jeg bestemt. Men jeg synes også, at jeg er mere end det. Jeg har min egen identitet; er en person i mig selv uden nødvendigvis at skulle hænge sammen med nogle andre. Og dermed ikke et ondt ord om det at være mor/hustru/ven/søster osv.
Det oplagte svar var naturligvis min uddannelse. Men "cand. mag. i Nordisk litteratur og sprog og Musikvidenskab" er ikke så nemt at oversætte til hebræisk! Jeg fandt ud af, at det svarede til "Master of Arts" på engelsk, så det blev mit bedste bud.
Det medførte dog en interessant diskussion med Charlie og senere med mig selv om, hvordan man vil beskrive sig selv, hvis man kun har lidt plads at gøre det på. Charlie jokede med, at der kunne stå "missionær", men det modsatte jeg mig!
For sandheden om mig - og om jer - er jo, at vi har mange roller; mange identiteter. Det kan ikke siges kort, hvem vi er. Og dog: jeg kom nemlig til at tænke på en sang af det kristne band Casting Crown med titlen "Who am I", hvor ordene lyder:
"I am a flower quickly fading, here today and gone tomorrow. A wave tossed in the ocean. Vapor in the wind. Still You hear me when I'm calling, Lord you catch me when I'm falling. And You've told me who I am. I am Yours, I am Yours."
Og omkvædet forklarer hvorfor:
"Not because of who I am, but because of what You've done. Not because of what I've done, but because of who You are."
Så hvem er jeg? Jeg er Guds!
PS: det endte med, at der på plakaten står mit navn og titlen "partner fra DK" på hebræisk. Og tja - det kan jeg godt leve med :-)
Ja, det er et godt spørgsmål. Normalt ikke noget, jeg går rundt og reflekterer over hele tiden, men indimellem dukker det op. Fornylig dukkede det op i forbindelse med, at Charlie (far til Hannahs gode veninde fra børnehaven) spurgte mig, om jeg ville medvirke i en årlig photo-shoot. Han var medarrangør af et tiltag på French Hill, hvor der bliver taget billeder af kvinder i lokalområdet. Disse billeder kommer op og hænge på lygtepæle mm. med kvindens navn og 'titel' nedenunder. Jeg lagde godt mærke til dem sidste år, da de dukkede op. Dejlige billeder af smukke, naturlige kvinder, hvoraf jeg kendte flere. Jeg har nydt at se på billederne, fordi:
1. det var kvinder i alle aldre; ikke kun dem mellem 15-20 år, som ligner modeller (og vejer 10 kg for lidt).
2. de så naturlige ud - og var dermed smukke på hver deres måde. Jeg blev endnu engang bekræftet i min antagelse om, at jødiske kvinder bare er smukke!
Jeg tror, at ideen bag tiltaget var dels at engagere lokalsamfundet og vise lokale borgere, men måske også som et statement mod visse områder i Jerusalem, hvor det er ildeset af vise billeder af kvinder af religiøse årsager (også selvom det kun er et ansigtsbillede). Altså dermed et forsøg på at vise, at på French Hill tør vi godt vise vores kvinder, og de har hver noget at komme med.
Som bibemærkning: hvis de ultraortodokse mænd protesterer over ansigtsbilleder af kvinder, skulle de prøve at se de reklamebilleder, der findes i DK!! Da kan man da brokke sig over en bestemt afbildning af kvinder!!
Selvfølgelig ville jeg gerne støtte op om sådan et tiltag, selvom jeg undrede mig over, at jeg blev spurgt, når jeg nu ikke er jøde. Men lokal i området er jeg da :-) Så en fredag morgen stillede jeg mig op ved en blomstrende busk i solskinnet og smilede alt det, jeg har lært :-)
Det interessante - og i denne sammenhæng relevante (jf. spørgsmålet) - kom frem, da Charlie ringede til mig og spurgte, hvad der skulle stå under mit billede udover mit navn. Skulle der stå 'mor', 'hustru', min titel, noget andet? Ja, det var jo et godt spørgsmål, for hvem er jeg? Og hvordan præsenterer man kort sig selv? Jeg kunne ikke rigtig affinde mig med, at der skulle stå 'mor' eller 'hustru' (eller 'fru præst' for den sags skyld!). Ikke fordi jeg ikke elsker mine børn og moderskabet - eller Jakob. For det gør jeg bestemt. Men jeg synes også, at jeg er mere end det. Jeg har min egen identitet; er en person i mig selv uden nødvendigvis at skulle hænge sammen med nogle andre. Og dermed ikke et ondt ord om det at være mor/hustru/ven/søster osv.
Det oplagte svar var naturligvis min uddannelse. Men "cand. mag. i Nordisk litteratur og sprog og Musikvidenskab" er ikke så nemt at oversætte til hebræisk! Jeg fandt ud af, at det svarede til "Master of Arts" på engelsk, så det blev mit bedste bud.
Det medførte dog en interessant diskussion med Charlie og senere med mig selv om, hvordan man vil beskrive sig selv, hvis man kun har lidt plads at gøre det på. Charlie jokede med, at der kunne stå "missionær", men det modsatte jeg mig!
For sandheden om mig - og om jer - er jo, at vi har mange roller; mange identiteter. Det kan ikke siges kort, hvem vi er. Og dog: jeg kom nemlig til at tænke på en sang af det kristne band Casting Crown med titlen "Who am I", hvor ordene lyder:
"I am a flower quickly fading, here today and gone tomorrow. A wave tossed in the ocean. Vapor in the wind. Still You hear me when I'm calling, Lord you catch me when I'm falling. And You've told me who I am. I am Yours, I am Yours."
Og omkvædet forklarer hvorfor:
"Not because of who I am, but because of what You've done. Not because of what I've done, but because of who You are."
Så hvem er jeg? Jeg er Guds!
PS: det endte med, at der på plakaten står mit navn og titlen "partner fra DK" på hebræisk. Og tja - det kan jeg godt leve med :-)
Virkelig godt skrevet Lise! (:
SvarSletDet er rart at få input fra Israel - Jeg håber I alle har det godt.
Tak for det. Jo tak, vi har det godt. Andreas er lige blevet 1 år - utroligt som tiden går! Håber også du trives i København :-)
SvarSletHer i en stille stund, har jeg fundet tid til at sidde og læse jeres blogs. Hvor er du en fantastisk skribent, Lise. Jeg blev helt rørt over denne blog og hvor er det bare rigtig. Tak for de gode ord.
SvarSlet