Caspari Centeret

Dette indlæg kommer til at handle om nogle af de opgaver vi endelig har fået bedre tid til efter at vores sprogstudier nu er godt overstået. For mit vedkommende så er det, som er kommet til at fylde meget mere nu mit job på Casparicenteret i Jerusalem. Casparicenteret har et dobbelt formål om for det første at være et resursested for de Jesus-troende jøder. Der tilbydes undervisning, ledertræning og der udgives bøger og hæfter om forskellige emner. Den anden side af centerets formål er at være et videnscenter om messiansk jødedom, for kristne fra hele verden. Man vil gerne tiltrække studerende fra hele verden, som kan komme på centeret for at studere længere eller kortere tid og på den måde få et bedre indblik i hvem de messianske jøder nu er for nogen, men også for at få en bedre forståelse for vores fælles baggrund i jødedommen som den så ud på Jesu tid. Min opgave på centeret er at lede den side af centerets arbejde der handler om det sidstnævnte. Jeg har en fin titel af "Director of International studies" og rent praktisk består mit job af at sammensætte forskellige studieoplæg for udenlandske studerende. Lige nu arbejder jeg f.eks. på tre konkrete projekter. For det første er jeg ved at lægge sidste hånd på en folder om mulighederne for at være selvstuderende på Caspari Centeret for en længere eller kortere periode, og dernæst har jeg allerede nu i gang med at forberede to studieoplæg som skal afholdes næste forår. Det ene er et 4 ugers intensivt teologi-kusus for teologistuderene som Caspari Centeret tilbyder i samarbejde med Menighedsfakultetet i Oslo. Kurset skal indeholde først en uges undervisning i baggrunden for det Nye testamente, hvorefter der vil være en uges ekskursion rundt i landet for at se de forskellige historiske steder som der læses om. Dernæst vil der være en uges undervisning i baggrunden for det gamle testamente og til sidst en uges selvstudium. Et meget spændende projekt som jeg håber der er mange unge teologer der melder sig på. Det sidste projekt er et 10 dages kursus i mission, som tilbyder for Caspari-centerets partner organisationer. F.eks. Israelsmissionen, men hvor der også er plads til andre interesserede i Hvordan man tænker om Mission i dag. Kursets titel bliver noget med "Jøden Jesus, et lys til hedningerne" for at fokusere på både den jødiske baggrund for vores tro, men også at denne tro er for alle folkeslag, og at denne tro må få lov at forme sig efter den kontekst den optræder i.

Nå det var en lang smørre om hvad mine opgaver for fremtiden kommer til at bestå i. For nogen vil det sikkert virke lidt støvet, men jeg syntes det er meget, meget spændende. Og jo mere jeg får fornemmelse af hvem de Jesus troende er giver arbejdet mere og mere mening. De er en speciel gruppe som på en måde er lidt imellem to forskellige grupper. De har svært ved at blive accepteret af det jødiske samfund, og de er samtidigt lidt skeptiske over for de kristne og vil gerne fastholde at de er en speciel gruppe og altså ikke "kristne" men jøder er tror på Jesus. Der er derfor god brug for dialog og kontakt imellem os som brødre og søstre dog med hver vores egenart.

Nå nu blev det alligevel lidt støvet igen :-). Men for en teolog er det lige stedet at være.

Der er gode medarbejdere på centeret og vi har et rigtigt godt arbejdsmiljø. Og så er der for mig ikke noget mere spændende end at arbejde med hvordan budskabet om Jesus kommer til udtryk i forskellige sammenhænge. I den sammenhæng er det jo ekstra spændende at se og opleve hvordan budskabet igen er ved at brede sig ud i den jødiske sammenhæng som vi selv fik det fra i første omgang.

Sproglig forvirring, men en god oplevelse!

I skrivende stund er der ro i huset.. pigerne sover, og Jakob er til menighedsbesøg med volontørerne, så nu er der tid til at opdatere vores blog. Jeg har lyst til at fortælle om vores nyligt overståede Ulpan-forløb (hebræisk-undervisning). Af gode grunde kan jeg kun fortælle om mit eget hold, da jeg ikke ved, hvordan det har været på Jakobs hold.

Jeg mødte spændt op til Ulpan den sidste mandag i oktober.. gad vide, hvordan det ville være, hvem ville man møde, og ville jeg kunne følge med? Nu, hvor kurset er overstået, kan jeg bedre besvare disse spørgsmål.

Vi har været afsted 3 timer dagligt fra kl. 9-12 mandag til torsdag i 3 måneder. Vi har haft to rigtig dygtige undervisere, som tydeligvis var meget øvede i at undervise udlændinge. Og vi har været en noget blandet flok fra en række forskellige lande: Hongkong, Hawaii, Cuba, Korea, USA, Tyskland, England og Danmark for bare at nævne nogle....

For mig personligt har det mest spændende faktisk været at lære disse mennesker at kende. At høre Christy fortælle om, hvordan det er at være kristen i Hongkong, eller hvordan det er at være mor og opdrage børn i en kultur, som er meget anderledes end min egen. Eller Hannahs fortælling om livet som messiansk jøde på Hawaii. Eller Bassim, Firaz og Basils argumenter for kønsrolle-fordelingen i en arabisk og muslimsk kultur.

Trods de mange forskelligheder har vi alle været fælles om ønsket om lære mere hebræisk (for nogle lykkes det bedre end andre... jeg har fx et stykke vej endnu, før jeg vil betegne mig selv som hebræisk-talende.. :-)). Men vi har også været fælles om andre ting: det at være i Israel og lære at forstå og gebærde sig i en israelsk og mellemøstlig kultur, udfordringerne ved børneopdragelse, ønsket om at falde til i et nyt og anderledes land...

Der kan nævnes mange ting, og jeg har fået mig mange gode snakke - og nogle gode venner (og invitationer til at rejse til spændende steder!). Den største overraskelse - og glæde - har dog været, at nogle af mine nye venner deler min tro på Jesus som Messias.. om de så er kristne som mig eller messianske jøder. Det har været dejligt at kunne bede med dem og høre dem fortælle om deres tro på og forhold til Ham, som ikke gør forskel på mennesker, men ønsker at møde os alle med sin kærlighed og tilgivelse.

Hellig festforvirring

I udgangspunktet kan det være svært at se forskel på følgende to billeder.

Hvis man ikke vidste bedre, kunne de været taget ved samme anledning. Men forskellen består netop af anledningen. Billede nr. 1 er taget til en børne- channukafest, mens billede nr. 2 er taget ved en tilsvarende børnejulefest. Midt i december var vi inviteret hjem til et søskendepar fra Rebekkas børnehave for at tænde et af lysene i Channukiaen; en lille lerlysestage, som alle jødiske børn laver til den jødiske fest Channuka. Channuka er den jødiske fejring af makkabæeroprøret 150 år før vores tidsregning. Da makkabæerne havde befriet templet fra hedensk herredømme, ønskede de at genantænde den jødiske lysestage, som stod i templet. De fandt dog kun olie nok til én dag, men via et mirakel formåede olien at brænde i otte dage, indtil det blev muligt at skaffe mere olie. Channuka fejres derfor ved at spise mad med masser af olie. F.eks. donoughts.

Ved den lejlighed blev vi spurgt, om Rebekkas venner ikke også måtte komme og se, hvordan vi fejrer jul, og vi inviterede dem derfor et par uger senere hjem for at se vores juletræ og spise resten af vores julekager. Begge begivenheder var meget festlige. Big Ballagang, børn overalt og forældre, der sad på gulvet i børneværelset og snakkede. Set udefra kan det være svært at se forskel på de to begivenheder. Og der er for så vidt også mange ligheder mellem de to fester. Begge er en fejring af lyset. Under Channuka fejres det, at der var nok olie til at holde lyset brændende i templet, og vi fejrer som bekendt, at lyset i den første jul kom til verden for at lyse i vores formørkede sind. For vores datter Rebekka på 3 år var det også svært at skelne. F.eks. begyndte hun helt af sig selv, at da vi tændte lys i adventskransen, at sige ”Baruch atah Adonai, Eloheinu”, som er begyndelsen på den hebraiske velsignelse, der fremsiges, når sabbatslysene tændes, men også når der tændtes lys i stagerne under Channuka. Da vi var kommet os over vores forbavselse, gik det op for os, at hun må have lært velsignelsen i børnehaven, hvor de hver dag under Channuka tændte et lys og sagde den samme velsignelse (beder den også hver torsdag for at markere, at shabbaten nærmer sig). Men selvom de to fester har mange ligheder, er der også forskelle. Vi kan være med til fejringen af Channuka og glæde os over makkabæernes generobring af templet 150 år før vores tidsregning, for, som jeg hørte en turguide sige, havde der ikke været et makkabæeroprør, havde der måske slet ikke været noget jødisk folk, som Jesus kunne blive født ind i. Men samtidigt ved vi også, at det lys, som jøderne fejrer, blev tændt igen i templet, kun skinnede et par hundrede år. Så blev templet igen ødelagt, og lyset endegyldigt slukket. Det lys, vi lige har fejret i julen, skinner stadigt. Og vi håber, at vi med vores julefejring kan være med til at pege på det lys for jøderne, så de kan få øjnene op for ham, som deres profet Esajas talte om: ”Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed er brudt frem over dig. For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene; men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig. Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans” (Es. 60).

Julehilsen

Nu er det vist blevet på tide at ønske Glædelig Jul! Vi ville gerne have sendt et julekort ud til jer alle, men vi fik ikke tid til det midt i alle juleforberedelserne. Beklager. Så må det jo blive et nytårskort i stedet J

Vi har haft en rigtig god jul hernede. Vi har været så heldige at have besøg af Jakobs forældre og lillebror siden i søndags – det har været skønt at have tid sammen (og have en ekstra hånd eller to til juleforberedelserne..) Julemaden blev især reddet af Bodil, som formåede at lave en middag, der var så dansk, som den kunne blive. Tror endda, hun synes, det var lidt skægt med nye udfordringer som fx hjemmelavet rødkål, stegning af israelsk kalkun, jagten på kartofler, der i størrelse kunne minde om små, brunede kartofler… Hans derimod stod for juletræet (alias jule-cypressen), og det lykkedes faktisk ret godt. Han klippede nogle grene af og klistrede dem på et andet sted, stak den ned i en parasolfod og placerede den på en rund, sommerdug på gulvet… og jeg overhængte den med julepynt. Den blev ret flot!

Juleaftensdag havde vi gudstjeneste i kirken kl. 14. Vi var ca. 40 personer til en stemningsfuld gudstjeneste med julesalmer, solosang (fik volontør-Samuel til at synge ”Mary, did you know”.. det gjorde han rigtig godt!) og lystænding. Godt at mærke, at julefreden godt kan sænke sig over én, selvom det er en ganske almindelig torsdag for alle andre i byen. Det er netop én af de mere specielle ting i denne by: vekslingen mellem muslimske, jødiske og kristne helligdage. Det har lige været Channuka for jøderne, og nu er det så de kristnes tur.. De andre havde en ganske almindelig dag, mens det for os var én af årets helligste dage. Hvor tit skal man fx sige i en dansk vuggestue, at ens barn ikke kommer i morgen, fordi det er juleaften? Det er de færreste steder, at det er nødvendigt! Pædagogerne var dog meget søde til at ønske ’glædelig jul’. Selve juleaften tilbragte vi i præstelejligheden sammen med familien og vores tre søde volontører. Vi havde en rigtig hyggelig aften for både børn og voksne – og især Rebekkas store lykke over sin nye Askepot-kjole og hendes talrige ’Er jeg ikke bare fin?’-udbrud vakte stor glæde. J En dejlig aften.

I forbindelse med den netop overståede jødiske højtid Channuka var vi så heldige at blive inviteret hjem til en fest hos nogle af forældrenes fra Rebekkas børnehave. Vi havde fejret det både i vuggestuen og børnehaven, men det var noget særligt at få lov at se, hvordan de fejrede det i et jødisk hjem. Børnene tændte channukiaerne (de ni-armede lysestager), mens de bad bønner, og så sang de nogle jødiske sange. Forældrene spurgte derefter, om de måtte få lov at se, hvordan vi fejrede vores jul. Først ville de gerne i kirken, men da vi fortalte dem, at det ville være på dansk, og dermed ville de ikke forstå så meget, aftalte vi, at de måtte komme hjem til os og se vores pyntede juletræ. Så kunne vi synge danske julesange og spise pebernødder. Vi regner med at invitere dem en af de nærmeste dage. Flot at de var så gæstfrie, at de inviterede os, og så interesserede, at de også ville tage del i vores fejring. Det var rart at mærke.

For mig personligt har det smukkeste i denne tid været lysene. Det kan være ret svært at komme i julestemning hernede, når solen skinner fra en skyfri himmel, temperaturen er ca. 18-20 grader, og der ikke er pynt på gaderne eller jul hos de fleste, så al julefejring afhænger af en selv. Men lysene fra channukiaerne (også de elektriske på gaden!), lysene på juletræet (når vi kan få det til at blinke i et moderat tempo og ikke som diskolys) og de smukke, levende lys i kirken juleaften, som alle bar ud af kirken, er alle med til at minde mig om, at lyset er kommet til verden – det sande lys, Jesus Messias. Både ind i mit kolde og mørke hjerte, men også til verden for at lyse op, skabe fred og vise nåde. Må også vi få lov at være et lys i mørket, der skinner på det sande lys! Glædelig Jul!

Reparationer

Ja sådan ser et par regninger ud på israelsk. For at få rigtige israelske nummerplader på bilen skal den synes og en del af det syn er at de skal finde motornummeret. Det er åbenbart ikke nogen nem sag, så efter at have rodet lidt efter det blev jeg sendt på værksted for at de kunne finde det. Og de kunne kun finde det ved at skille noget af motoren ad. Og når de nu var ved det så kunne de da lige lave service tjek også. Pris: ca 4000 Shekel (avs). Og knap var bilen kommet hjem så god som ny inden vi igen måtte afsted til mekanikeren. Denne gang dog den lidt mere menneskelige af slagsen. Hannah har haft lidt ondt i en skulder et par dage og da Lise tilfældigt nævnte det i hendes vuggestue en morgen gik lederen helt i panik. Nej, nej den er da helt sikkert gået af led. Hende kan vi ikke have her før i har været til læge og fået den sat på plads. Nå-nå, ok, men så måtte vi da til læge. Han kunne sige at en ret sikkert ikke var af led og ikke brækket eller noget (surprise, told you so hysteriske moster i vuggestuen). Nå men for at være på den sikre side sendte han os alligevel til et "medical center" for at få taget nogle røntgenbilleder. De viste ikke noget og blodprøverne viste ingen tegn på at det kunne være infektion. Så hjem med os igen. Der røg lige den arbejdsdag og 1000 af Israelsmissionens surt sammensparede midler :-(. Nå men dagen efter ville de gerne ha hende til "follow-up" og hun fik det faktisk lidt skidt i løbet af den dag fik feber og blev pivet osv. Så vi tog derned igen og feberen kunne de ikke lide. Det kunne evt. være tegn på at smerten i armen skyldes en infektion i knoglen og det kan vist udvikle sig hvis det ikke bliver behandlet, så de sendte os faktisk på hospitalet!! Så Hannah og mig ankom til skadestuen på Hadassah Ein Kerem kl. 19 i går aftes. Og så gik der ellers 5 timer med test, blodprøver en anden læge der skulle kigge på hende, ultralydsscanning, røntgen osv. Inden der til sidst var en kvik ung ortopædkirug som fik den ide at der jo ikke nødvendigvis behøvede at være en sammenhæng mellem feber og smerte i armen. Så han undersøgte hendes arm igen og fandt ud af at problemet måske ikke sad i skulderen som først antaget men i albuen. Han fandt det han på engelsk kaldte "pulled elbow". Han manipulerede den lidt og syntes han hørte et klik. Dernæst sendte han hende til en ørelæge og dadaa hun har også begyndende mellemørebetændelse. Mysteriet om armen der gør ondt men ser fin ud var løst, og efter en nat på hospitalet kunne vi tage hjem med en repareret datter. Pris: ca. 3000 Shekel.

Den første regning er der desværre ikke så meget at gøre ved ud over at betale :-( (Så kan I måske lære at købe en alm. familiebil vil nogen måske indvende :-)), men den anden regning dækker den sygeforsikring som israelsmissionen har tegnet for os, bortset fra en selvrisiko på 2500 dog. Så tak til Israelsmissionen og tak til alle jer der støtter dem økonomisk da det jo i virkeligheden er jer som har hjulpet os med at få vores datter repareret ;-)

Adventsgudstjeneste

Så kom december måned og nedtællingen er startet... Det er dog lidt svært at finde frem til julestemningen, når der ingen julepynt er, ingen julekalender i fjernsynet og for det meste solskin og 15 grader i løbet af dagen. For at råde bod på det er der tradition for at den danske kirke holder en udvidet adventsgudstjeneste med efterfølgende julehygge, glögg og æbleskiver 2. søndag i advent. Så vi havde derfor også kækt skrevet julehygge med glögg og æbleskiver i vores kirkeprogram uden at tænke videre over det, da vi lavede programmet i sensommeren. Men efterhånden som 2. søndag (eller lørdag som det er hernede :-)) nærmede sig begyndte vi at spørge os selv: Hvornår mon karton-glöggen og fryseæbleskiverne begynder at komme frem oppe i supermarkedet. Og da der var mindre end en uge til 2. lørdag i advent gik det til vores gru op for os. Der kommer slet ikke færdiglavede juleting frem i supermarkedet. Gulp. Hvordan er det nu med æbleskiver, det er vist noget med sådan en pande med huller i er det ikke? Men hvor køber man den henne? Og glögg hm... Hvad hedder kanelstænger, kardemomme og nelliker på engelsk for slet ikke at tale om hebraisk? Nå det lykkedes nu at få lavet en helt god glögg og selvom æbleskiverne blev lidt hårde og tørre af at komme i ovnen under gudstjenesten så smagte de nu også ok. Især når man puttede ekstra meget marmelade og flormelis på. Vi havde et rigtigt hyggeligt julehygge samvær efter gudstjensten :-). Selve gudstjensten blev jule-piftet op af 5 friske O&I volontører som sang og spillede nogle julesange og salmer for os. Fedt med flerstemmig julesang. Og så giver det jo på en særlig måde mening at synge: "O kom, o kom Emanuel. Forløs dit fangne Israel", hernede. Vi fejrer at Gud kom og blev en af os for at sætte os som var fangne i syndens og dødens fængsel fri. Men samtidigt så beder vi også om at hans eget folk må få øjnene op for den frihed, og at vores julefejring måske kan blive til i det mindste et interesseret spørgsmål eller to om hvad det nu er vi kristne fejrer i julen.

Ny blog

Så gik den ikke længere. Vi har længe gået og påstået at i næste uge så får vi tid til at gøre noget ved vores gamle hjemmeside....

Så derfor nu den lette løsning.

Velkommen til vores blog om vores livet på Bar Kochba Street 91/5 i Jerusalem